Aarhus festuge Live: Death Lines - A Memento Mori Collection

Aarhus festuge | 2. september 2015

Optrædener fra fem forskellige byer i verden – New York, London, Montreal, Melbourne og Aarhus – forenes i én livekoncert på ARoS. Koncerten blander kunstarter som digtoplæsning, sang, musik og dans, der fremføres af en række kunstnere, bl.a. den cana­diske singer-songwriter Cold Specks og newzealæn­deren Lawrence Arabia, som befinder sig flere tusinde kilometer fra hinanden. Kunstnerne filmes og projiceres på storskærme på ARoS, hvor Aarhus-digteren Peter Laugesen, der har mere end 50 digtsamlinger bag sig, binder de enkelte dele sammen. Publikum får dermed en totaloplevelse af samspillet på tværs af kontinenter, kunstarter og kulturelle skel.

Memento Mori beskriver en genre af kunstarter, som varierer bredt, men alle har til formål at minde folk om deres egen dødelighed for derved at blive bevidst om livets styrke. Fælles for kunstnerne, der deltager i Festugens koncert, er, at de alle tidligere har arbejdet kreativt med døden som tema. Sat sammen bliver det derfor muligt at skabe en alsidig helhed med forskellige tilgange til det fælles udgangspunkt, døden.

Det er en stor teknisk udfordring at lave en livekoncert med aktører fra alle verdens hjørner pga. forsinkelser i lyden. Afviklingen af koncerten er afhængig af skrøbelige internetforbindelser, hvorved der er risiko for, at helheden brydes på et splitsekund, ligesom livet hurtigt kan få en ende. Dermed kan projektet i sin helhed ligeledes betragtes som Memento Mori.



Medvirkende: Lawrence Arabia (NZ), Gemma Peacocke (NZ), Sylvain Émard (CA), Cold Specks (CA), Voices of Praise (CA), Tamara Saulwick (AU), Peter Knight (AU), Peter Laugesen (DK).

Nøgleord

Aarhus Festuge

Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.