50 år i Jyske Bank
Om Jyske Bank | 15. oktober 2009
Der var hverken computere eller lommeregnere, da Lis Jensen blev ansat i Jyske Bank. Og lavede man en fejl, skulle den viskes ud med viskelæder. 50 år senere ser verden noget anderledes ud, og Lis har været med hele vejen.
"Der er hele tiden sket noget nyt," forklarer hun på spørgsmålet om, hvorfor hun er blevet i banken så længe.
Rekord og medalje
Nu er Lis Jensen gået på pension, men med 50 års ansættelse er hun den medarbejder, der har været længst tid i Jyske Bank. Samtidig fik hun overrakt Den Kongelige Belønningsmedalje, for 50 års tro tjeneste i det private erhvervsliv. En medalje hun skal op på slottet og takke dronningen for.
Stort savn
"Lis er altid med på et glas rødvin, og hun er aldrig den første, der går hjem fra fester," forklarer kollega Linda Hansen fra Jyske Bank i Helsingør. Og kunderne savner, at Lis sidder ved skranken.
"Lis kendte rigtig mange kunder. Nu skal de pludselig til at vise legitimation, fordi der er nye folk i kassen," fortæller Linda Hansen.
Journalist: Julie Bergstrand-Christensen Kamera og redigering: Jeppe Svendsen
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.