1200 m2 maleri indviet i Aalborg
Livsstil og trends | 17. november 2016
30 gange 40 meter. Det er størrelsen på murmaleriet "Det Røde Bånd", som netop et blevet indviet i Aalborg. Og med de mål indtager maleriet pladsen som Nordeuropas største af slagsen.
Værket er skabt af kunstneren Søren Elgaard i samarbejde med en lang række lokale aktører, blandt andet Aalborg Kommune, Flügger farver og Jyske Bank/BRF Kredit.
Desuden har kunstneren fået hjælp fra 30 lokale malerlærlinge fra Aalborg Tech College, der igennem 8 uger har malet med den helt store pensel. De unge har dog fået mere ud af det end blot den friske luft og en titel som medkunstner. Igennem projektet er 10 af de 30 lærlinge blevet tilbudt en læreplads.
Projektet er en del af en større strategi omkring byforskønnelse i Aalborg by.
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.