10 i 9 - Jyske Bank: Renten kan blive presset længere ned
Finans | 25. september 2009
Efter rentesænkningen i går vurderer Jyske Bank, at Nationalbanken kan blive presset til at sætte renten endnu længere ned på grund af forholdene på pengemarkedet.
Nationalbanken sænkede i går renten med 0,10 procentpoint til 1,25 procent. Og det er godt nyt for boligejerne. Men betydningen er efterhånden marginal. Renten på boligmarkedet kan dog godt begynde at stige før Nationalbank-renten, lyder det fra seniormakroanalytiker Niels Rønholt.
Fra G20-mødet i USA udtaler det amerikanske finansminister Timothy Geithner, at han godt vil være med til at regulere bankernes bonusordninger og resten af finanssektoren. Før mødet har der ellers været uenigheder på netop dette punkt.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.