10 i 9 - Jyske Bank: Bliv i aktiemarkedet
Finans | 6. januar 2010
Trods de flotte stigninger på årets første handelsdage, er det for tidligt at hente gevinst hjem og trække sig fra aktiemarkedet. Det vurderer Jyske Bank.
Tirsdag fik vi et voldsomt fald i antallet af aftaler om boligkøb i USA. USAs ejendomsmæglere opgør hver måned antallet af aftaler om boligkøb og det er en begivenhed, der ligger 1-2 måneder før det reelle salg. Derfor er det en ledende indikator for selve boligsalget. Aftalerne faldt hele 16% i november, hvor der var ventet et fald på 2%. "Faldet i boligkøbsaftaler faldt først og fremmest, fordi skatterabatten til førstegangskøbere midlertidig udløb i slutningen af november. Det var første inde i december aftalen blev forlænget og i øvrigt udvidet til juni
2010. Der er således udsigt til, at boligsalget vil stige igen i den periode, hvor den forbedrede skatterabat løber og man bør derfor ikke overdramatisere tallene," udtaler senioer makroanalytiker i Jyske Bank, Kim Fæster.
Tirsdagens tal for bilsalg i december, ligeledes fra USA, var til gengæld lidt stærkere end ventet. Generelt er billedet i USA, at industrien er godt med, men forbrugerne bevæger sig noget langsommere fremad.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.