10 i 9 - Aktieoptur forude efter massiv yen-intervention
Finans | 18. marts 2011
Dagens store valutanyhed er, at G7-landenes centralbanker i en fælles intervention går i markedet og sælger yen for dermed at svække den japanske valuta.
Yennen svækker sig øjeblikkeligt 3-4 pct. på nattens meddelse. Det er med til at løfte de fjernøstlige aktier, og den positive stemning ventes at fortsætte på fredagens europæiske aktiemarked.
Det vurderer seniorstrateg Ib Fredslund Madsen.
På råvaremarkedet stiger olien på nyheden om, at situationen i Libyen er tilspidset. FN har vedtaget en resolution, der tillader alle nødvendige tiltag for at beskytte civilbefolkningen i Libyen.
På den hjemlige arena er ISS i fokus. Selskabet har i 11. time udskudt den planlagte børsnotering. Aktieanalytiker Martin Bo Hansen perspektiverer.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.