Boligkøb i Berlin

2. oktober 2008

Drømmer du også om en lejlighed i Berlin? Den tyske hovedstad har, på grund af de relativt lave priser på fast ejendom, tiltrukket masser af købelystne udlændinge - ikke mindst danskere.

I dette indslag får du opskriften på en ejendomshandel i Berlin. Der er nemlig en række forhold, du skal være opmærksom på. For eksempel:

  • I Tyskland er det køber, der betaler ejendomsmægleren.
  • Tyske ejendomsmæglere formidler kontakten mellem sælger og køber - og ikke meget mere. Forvent ikke samme serviceniveau som i Danmark.
  • Notaren er nøglen til bolighandlen. Først når papirerne er underskrevet hos den partsneutrale notar, kan du være sikker på, at boligen er din.
  • Tyskere tager ofte køkkenet med sig, når de sælger en bolig.

Se også:

Dansker i Berlin - TV-indslag med Maybritt Hansen, der har boet i Berlin siden 1992
Berlinmægleren.dk - den mægler, der deltager i indslaget
DK-forum.de - glimrende forum, hvis du har spørgsmål om tyske forhold
Udvandrerne.dk - hjemmesiden for alle danskere med udlængsel

Af Rasmus Nielsen - rasmus-nielsen@jyskebank.dk