Blå corona-sejr

Borgen Late Night | 18. maj 2021

Det månedlange tovtrækkeri mellem rød og blå blok om tempoet i genåbningen er mundet ud i endnu en bred aftale: De borgerlige partier har fået markante indrømmelser, og S-regeringen har for en sjælden gangs skyld været nødt til at acceptere en noget mindre restriktiv linje.

Socialdemokratiet kæmper også på de indre linjer med en ulmende uro om strammerkursen i udlændingepolitikken. Lokale græsrødder vil ikke længere finde sig i afvisningen af de danske børn og deres mødre i fangelejren i Syrien. Her kan der dog også være en opblødning på vej: Lige nu orienteres fem partiledere om det hemmelige indhold i rapporten fra den særlige Taskforce.

Samtidig er Rigsfællesskabet ved at slå sprækker: Grønland har i de seneste dage forsøgt at ydmyge den danske regering i forbindelse med besøget fra den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken. Men hvor langt kan grønlænderne tillade sig at gå i det storpolitiske spil om Arktis?

Se de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua diskutere de vigtigste begivenheder i dansk politik

Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.