Styr på arven: Undgå spærret konto ved død

Privatøkonomi | 18. januar 2016

Hvis din partner dør, risikerer du at miste adgangen til dine penge, hvis ikke du har en personlig konto.

Når en kunde dør, har banken pligt til at spærre alle konti, som tilhører den afdøde, og stoppe alle betalinger fra afdødes konti. Det betyder også fælleskonti. Derfor risikerer du at stå helt uden adgang til penge, hvis du ikke har en personlog konti. Du kan først få adgang til afdødes konti, når skifteretten har udstedt en skifteretsattest - og det kan tage adskillige uger.

Derfor anbefaler Thomas Rich fra Jyske Bank altid, at man har sin egen konto, hvor ens egen indtægt går ind på. Hvis man stadig gerne vil have fælleskonti, så kan man overføre til andre fælleskonti fra ens egen konto. På den måde er man sikker på, at man ikke ender med at stå helt uden penge ved dødsfald.

Skifteretten står for at bestemme, hvilken behandlingsform der skal ske af boet, og derefter udsteder de en skifteretsattest til arvingerne.


Vil du vide mere om arv? Så se vores andre udsendelser i "Styr på arven":

Eller du kan læse mere på: www.jyskebank.dk/arv


Journalist: Sofie Skov, sofie.skov@jyskebank.dk

Fotograf/redigering: Martin Semler, martin.semler@jyskebank.dk


Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.