Sportscar Event giver 1,7 mio. kr. til kræftramte børn

Privatøkonomi | 2. december 2014

Forleden kunne racerkører Jason Watt på vegne af Sportscar Event overrække en check på 1,7 mio. kr. til Børnecancerfondens formand Marianne Nielsen.

Overrækkelsen fandt sted ifm. landsfinalen i vækstskaberkonkurrencen Entrepreneur Of The Year i Bella Center København.

Sportscar Event har siden 2000 støttet op om Børnecancerfondens arbejde med at hjælpe kræftramte børn. De 1,7 mio. kr. er det største enkeltstående beløb fonden nogensinde har modtaget fra Sportscar Event.

De mange penge kommer bl.a. fra årlige velgørenhedsarrangementer på Jyllandsringen og Sjællandsringen. Her kan fartglade børn og voksne betale for at få en tur i de vildeste sportsvogne.

 

Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.