Boligekspert: Historisk lav rente giver gylden mulighed

Bolig | 16. september 2014

Hvis du går med overvejelser om at købe din drømmebolig, så er det nu, du skal slå til. Nu har du nemlig mulighed for at få en historisk lav rente på et 30-årigt fastforrentet lån.

Det mener Morten Skak, der er lektor i boligøkonomi på Syddansk Universitet.

Han vurderer, at renten på et 30-årigt fastforrentet lån er kommet så langt ned, at den ligger på samme niveau, som man kan forvente, at den korte rente vil ligge på på lang sigt.

Den korte rente på eksempelvis F1-lån er lige nu også historisk lav. Det er faktisk næsten gratis at få de korte flexlån. Til gengæld skal renten tilpasses hvert år, og set over en 30-årig periode er der lige nu mulighed for at få et fastforrentet lån ligeså billigt. Måske endda lidt billigere.

Læs meget mere om dine muligheder som boligejer på denne side om boliglån og boligmarkedet.
 

 

Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.