Byens banker i fælles front for Aarhus Festuge
En stor del af de århusianske banker har i år valgt at bakke op om Aarhus Festuge, og bidrager på hver sin måde til festlighederne i byen.
Sparekassen Kronjylland, Jyske Bank, Sydbank, Danske Bank og Handelsbanken er i år alle sponsorer for Festugen, og Nordea-fonden og Spar Nord Fonden har givet store donationer. Det er det hidtil højeste antal af byens banker, der dermed har valgt at bidrage til byens fest.
Jyske Banks egen tv-station Jyske Bank TV er mediepartner og producerer løbende tv-indslag fra forskellige festugearrangementer.