Du kan stadig indbetale 30 % af dit overskud på en ratepension med fuldt fradrag. Men i 2015 er det slut. Da bliver selvstændige og private pensionsopsparere ligestillet. Det betyder, at du som selvstændig bliver omfattet af 50.000 kroners grænsen på indbetaling til ratepension. Hvis du fra og med 2015 fortsat vil indbetale 30 % af overskuddet, skal det ske på en livsvarig livrente.
Du kan allerede nu begynde at spare op efter 2015-reglerne. Det kan være en god idé, hvis du ønsker at indbetale mere end 30 % af dit overskud på en pensionsordning.
På jyskebank.dk kan du læse mere om pension.
Sådan virker en ratepension.
Sådan virker en livsvarig livrente.
Sådan virker en kapitalpension.
Redaktion: Trine Vinter Fisker og Mikael Sørensen