Jo tidligere du begynder at spare op, jo mindre koster det om måneden at blive en rig pensionist. Hvis du begynder som 25-årig, behøver du faktisk kun at undvære 1.000-1.500 kr. om måneden efter skat for at få en million, når du går på pension som 67-årig! Og vi taler altså om en million i nutidskroner
Hvad er nutidskroner?
Når du regner på en opsparing - fx 18 år frem i tiden - så kan du komme frem til et svimlende beløb. Men trækker du den forventede inflation fra, så svarer fx 2,7 mio. kroner til ca. 1,9 mio. kroner målt i købekraft i dag. Det er det, vi kalder nutidskroner.
Baggrund for beregningerne
Pensionsberegningerne tager udgangspunkt i "Samfundsforudsætninger for pensionsfremskrivninger" udarbejdet af Forsikring og Pension og Finansrådet. Beregningerne er alene vejledende, og vi vil altid anbefale dig at få lavet et tilbud med udgangspunkt i netop dine tal.
Læs mere på Jyskebank.dk om pension.
Sådan virker en kapitalpension.
Sådan virker en livsvarig livrente.
Redaktion: Trine Vinter Fisker og Mikael Sørensen