Arkiverede programserier:

Vis arkiverede serier
Beskrivelse Kapitler Kommentarer Del

Danmark i Vækst: Har tung industri en fremtid i Danmark?

2. maj 2011 kl. 09:00

Lindøværftet synger på sidste vers, men selskabet Lindø Industripark kæmper for, at  der fortsat skal være aktivitet i de kæmpemæssige produktionshaller, når værftet lukker i 2012.

Men har industriel nyproduktion overhovedet en plads i dansk erhvervsliv i fremtiden? Det skal vi have svar på i majudgaven af erhvervsmagasinet Danmark i Vækst.

Hør hvad direktøren for Lindø Industripark og en forsker fra DTU mener om den sag.
Og hør hvorfor Smulders, den hollandske producent af fundamenter til havvindmøller, er på vej til Danmark og Lindø Industripark.

Desuden møder vi den fremadstormende internetboghandel Saxo.com samt Vestergaard & Company i Gevinge ved Roskilde, som sørger for at flyene over os forbliver isfri på vingerne. 

Vært: Thomas Ross