Interview med Anja Andersen: Det er aldrig for sent at blive den, man er

Øvrige emner | 7. marts 2011

HERREVÆRELSET: Hun har vundet alt med en håndbold, hun er betegnet som verdens bedste kvindelige håndboldspiller gennem tiderne. I interviewet fortæller hun bl.a. om:

"Man må ikke stå i vejen for sig selv."

"Talent er ikke det vigtigste, blot man udøver tre ting: Træning, træning og atter træning. Alle har de rette ressourcer. Alle er unikke."

"Jeg har trænet min intuition."

"Det er aldrig for sent at blive den, man er."

Hun har forsøgt at finde forklaringen på sine - nogle gange voldsomme vredesudbrud - som har skabt legendariske scener i håndboldhaller. Den udvikling startede med et telefonnummer. Hvilket?

Producer Lasse Kristensen. Redigering Jesper Ravn. Tilrettelæggelse Mads Qvortrup og Anette von Benzon, redaktionen@jyskebank.dk

 

Blå bog:

Anja Jul Andersen født 15. februar 1969.

Har blandt meget andet vundet: 1987 U-VM sølv, 1993 VM sølv,1994 EM guld, 1995 VM bronze, 1996 EM guld og OL guld, 1997 VM guld.

1994: Valgt til verdens næstbedste håndboldspiller. 1997: Kåret som verdens bedste håndboldspiller.

Hun er kendt for citatet:

"Tab og vind med samme sind.
Hvem fanden har fundet på det?!"

Anja Andersen spillede en stor rolle, da dansk kvindehåndbold gik fra et nulpunkt til den absolutte top. Som spiller var hun unik. En ener. Også temperamentsfuld og havde en del sammenstød med trænere - ikke mindst Wilbek.

Anja måtte stoppe som spiller i 1999, fordi hun fik konstateret en hjertefejl, og blev træner. Hun opbyggede derefter Slagelse-holdet til at vinde Chamions Leaque.

Anja arbejder nu for coach Lasse Zäll i firmaet Pathfinder A/S. Firmaet har haft - og har - mange af de store danske virksomheder i bøgerne. Bl.a. LEGO, IRMA og NOVO. Anja har netop haft kontrakt med den rumænske topklub Oltchim Valcea som coach og træner, men blev afsat af klubbejere før tid.

 NB: Interviewet er optaget før Anja Andersens kontrakt med Oltchim Valcea blev opløst.

 

Blå bog Mads Qvortrup:

Professor Mads Qvortrup:  42 år. Bosat i London med sin kone og børn. Mads Qvortrup er DPhil i Politics fra Brasenose College, University of Oxford.

Han har været rådgiver for den britiske regering og har været expertudsending for det britiske udenrigsministerrium.  Qvortrup er forfatter til fem bøger om politik, heriblandt Fogh, Kragh,  Schlüter og Stauning (Borgen 2009) og A Comparative Study of Referendums  (Manchester University Press 2005).

Han har skrevet for blandt andre The  Guardian, the Glasgow Herald og the Sunday Express og har medvirket adskellige gange som kommentator for BBC World. I Danmark er Mads Q. kommentator på TV2 News og jyskebank.tv

Mads har udover sin karriere som journalist og rådgiver i fem år undervist  på London School of Economics og været gæsteprofessor på University of Sydney i Australien.

 

Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.